Wolfkin er netop blevet tilføjet SPOT-programmet. Den københavnske duo - med aner rækkende lige fra Junior Senior til punk - træder op på scenen i Ridehuset fredag kl. 16.00, og bliver dermed den to dage lange festivals allerførste musikalske indslag.
Wolfkin har blot spillet fire jobs, men allerede efter det første i marts, blev gruppen siget til Roskilde Festivalen - jobbet på SPOT bliver gruppens femte. (Se præsentation ved at klikke på menupunktet "Bands" t.v.).
Wolfkin tager over efter svenske Jenny Wilson, som har aflyst sine tre Danmark-jobs i denne weekend på grund af lungebetændelse.