ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

SMS´erne virker!2. Juni, 2006

Tekst: René Wiborg, Foto: Jonny Paw


Indsæt Thomas Dolberg (tv) og
Roar Nissen Hansen fra
CrowdCatcher er godt tilfredse
med fredagens premiere på deres
SMS-tjenester.
Thomas Dolberg og Roar Nissen Hansen fra firmaet CrowdCatcher har set frem til i dag. Det er nemlig første gang, de afprøver deres tre SMS-tjenester på et rigtigt, informationshungrende festivalpublikum. Og der blev arbejdet med de sidste finesser indtil sent torsdag aften.

- Det er faktisk gået rigtig godt. Midt på fredag aften havde 152 tilmeldt sig som brugere, og vi har sendt ca. 2800 SMS-beskeder ud, fortæller Roar.

Han var på pladsen fra klokken 15 for at slå på tromme for den gratis service og dele visitkort ud til gæsterne, der strømmede ind.

Man kan vælge at få tilsendt næste times koncertprogram på festivalen ved at sende en SMS til 1231 CA SPOT, og oversigten kommer retur. Derudover kan man på CrowdCatchers hjemmeside udvælge de koncerter der SKAL ses – og modtage en SMS-påmindelse, når der er 15 minutter til koncertstart. Desuden bliver eventuelle aflysninger eller flytninger af ønskekoncerterne meddelt via SMS. Den sidste SMS-tjeneste handler om at kunne finde hinanden i folkemængden.

Eksamen er bestået
I løbet af dagen har Thomas Dolberg passet teknikken hjemme ved computeren. Og der har ikke været tekniske vanskeligheder.

- Det har været som at være til eksamen, men det er gået supercool. Vores succeskriterium er sådan set allerede nået, i og med at der er nogen der bruger det, vi har lavet. Det giver et vældigt energiboost, ler han.

- Der har været mest interesse for tjenesten med at få programmet tilsendt – og mest hos dem under 20 år. Men jeg tror, at vi lørdag vil se en del flere gæster, som har meldt sig til notifikationstjenesten, hvor man får besked et kvarter før yndlingsorkestrene spiller. Det kræver nemlig, at man lige skal hjem en tur forbi computeren og udvælge bands på vores hjemmeside først, siger han.

Juhu, det er gratis
De to unge iværksættere, som er uddannet i informationsvidenskab, drømmer om at kunne leve af deres firma og få afsat deres tjenester til andre festivaler, events, byfester m.m.

Indtil videre er testen på SPOT meget værdifuld som reference og til at få respons på produktet.

 - Her er en god vibe, og vi oplever et velvilligt publikum, som er positivt overraskede over, at servicen er gratis. Men vi får også mange gode tilbagemeldinger, som kan hjælpe os med at forbedre tjenesterne. Fx har en del oplevet, at det er lidt for omstændeligt at oprette sig som bruger. Og det skal vi nok få rettet i morgen formiddag, lover Roar Nissen Hansen.

Man skal oprette sig som bruger hos CrowdCatcher for at kunne benytte de tre SMS-tjenester – enten på hjemmesiden eller via SMS. Læs mere om hvordan du gør på firmaets hjemmestde CrowdCatcher.dk

Det koster kun almindelig SMS-takst til din teleudbyder at sende SMS-beskeder til tjenesterne – og svarene, der kommer tilbage med de ønskede oplysninger fra CrowdCatcher, er gratis.








Mail til ROSA