 |
|
|
|
Henrik Friis
Rebeccamaria på sange og mini-xylofon.
|
- Vi har skilt alle sangene ad og er startet helt fra bunden med at bygge dem op igen. Resultatet er blevet, at nogen lyder nogenlunde som de plejer, men også at en række lyder helt anderledes…
Jo, Lampshades bassist Johannes Dybkjær Andersson og den øvrige gruppe havde i høj grad forholdt sig til, at Lampshade i går skulle spille sin første kirke-koncert overhovedet, som en optakt til weekendens SPOT Festival – hvor gruppen i øvrigt spiller lørdag.
Med et sæt specialsyet til lejligheden og bestående af numre fra gruppens to cd’er samt med sange af Gorki og Stina Nordenstam på ”gæstelisten” var der lagt op til en anderledes oplevelse, for som bassisten sagde: - Skal det være intimt, så lad det være intimt.
Lampshade spillede et ganske anderledes sæt.
|
- Jeg har engang i en anden sammenhæng spillet rock i en kirke, men det harmonerede slet ikke med kirke-rummet – man er simpelthen nødt til at forholde sig til den anderledes akustik en kirke har og de muligheder det giver, sagde Johannes Dybkjær Andersen, der også gjorde en dyd ud af at koncerten i kirken skulle være en helt anden oplevelse ”end den på rock-klubben og det at stå i baren med en fadøl mens musikken spiller”.
Sådan føltes det også på bænkene i det flotte kirkerum, og skæbnen gjorde det endnu mere udtalt: Midt inde i Lampshades langsomt opbyggende og stadig mere kraftfulde sæt: først med mørke ”New Legs” og derefter med ”We’ll Be Fine”, hvor strømmen til både musikere og scenelamper gik præcis på slut-akkorden. Og det netop som gruppen havde varslet ”rock” fra scenen.
Lampshade helt i rødt - der var ikke strøm til
mere til slut.
|
Den udvikling greb Lampshade dog på fremragende vis og fik først publikum til at nynne med på hymneagtige ”En Liten Fågel” med Rebeccamarias stærke, lyse stemme på toppen. Og da strømmen stadig ikke var kommet igen, startede de ufortrødent på ”Because Trees Can Fly” med mellotron, akustisk guitar og trommer – hvorefter strømme blev genetableret. For kort tid efter at fordufte igen.
Det var hér man så, at gruppens erfaring spænder vidt: fra kirker til små undergrunds-klubber. Mens scene-lamperne blev slukket en for en for at dæmpe strømforbruget og sikre det væsentligste – musikken – elektricitet, kom strømmen til instrumenterne gradvist igen, og Lampshade kom flot og varmt i land trods de noget forvirrende betingelser. Og med begrænset rød scenebelysning.
 |
Knút Háberg Eysturstein ondledte det hele
med en samling dybt personlige sange.
|
Da det hele var overstået kunne Johannes Dybkjær Andersson kunne kun gentage sig selv fra før koncerten: - Det ér anderledes at spille i en kirke....
Alligevel en smuk aften, der i øvrigt blev indledt af færingen Knút Háberg Eystursteins inderlige og følsomme sange. Jo, det tegner godt for SPOT.
Seancen gentages i Skæring Kirke i aften kl. 20.00.
Lampshade spiller lørdag på VoxHall som del af SPOT Festivalen. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
