ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

Mere Fricke-ros til Under Byen4. Oktober, 2006

Tekst: Henrik Friis. Oversættelse: Frank Steffensen.


Frickes klumme  om Under Byens "Samme
Stof Som Stof".

Det er ingen hemmelighed, at Under Byen hører til de absolutte favoritter hos Rolling Stone Magazines senior editor David Fricke. I det seneste nummer af det velanskrevne musik og kultur-magasin anmelder Fricke gruppens seneste cd "Samme Stof Som Stof" øverst i sin klumme "Fricke's picks" og kommer både forbi hans oplevelser af gruppens optræden ved SPOT 08 og senest ved SPOT festivalen i år, inden han konkluderer om cd'en:

"Samme Stof Som Stof", der delvist blev indspillet i et 1800-tals hus i Bruxelles med bidrag fra den engelske electro-troldmand John Leafcutter, smyger sig i dragende slow motion fra antik knirken til blankpoleret futuristisk skræk. Sennenvaldt's luftige kattespind er nærmest vulkanisk i volume og bekymring, og tidligere antydninger af Portishead iblandet Sugarcubes er nu erstattet af  tunge riffs som lyder a la Sigur Rós'  udgave af Black Sabbath. Teksterne er danske, men denne fuldmånemagi behøver ingen oversættelse".

Rosen falder særdeles fint sammen med  Under Byens igangværende Nordamerika-turné, hvor  New York besøges i aften (Fricke har allerede bekendtgjort at han vil være blandt tilskuerne) og hvor Canada venter i de næste dage.

Se turné-planen i "Bands på Tour"-sektionen.







Mail til ROSA