ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

Diefenbach, Nicolai Dunger, Mugison og Frida Hyvönen til SPOT9. Marts, 2006

Henrik Friis

SPOT 2006
Diefenbach - kommer til SPOT ovenpå travlt år med over 100 koncerter i ind- og udland. 
Diefenbach har gennem det seneste års tid spillet over 100 koncerter, og cirka 80 af dem i udlandet – senest 6. marts i Bush Hall i London. Nu melder gruppen sig klar til årets SPOT Festival, så man på tætteste hold kan følge den interessante udvikling, gruppen har gennemgået i de senere år –  fra postrocket instrumentalt minimalistisk orkester til sofistikeret popband og vokalharmonier med referencer til bl.a. Beach Boys.

Og som sædvanligt kommer SPOT Festivalen til at spænde bredt. Ikke bare musikalsk, men også geografisk, når det gælder præsentation af den nye nordiske scene. Det er den nye række navne også eksempel på:

SPOT 2006
Svenske Nicolai Dunger – en af Nordens musikalske særlinge – bringer soulfyldt americana til SPOT. 
Tag norske Brut Boogaloo (med medlemmer fra Thulsa Doom), der spiller uforfalsket rock’n’roll. Eller islandske  Mugison (der plejer at optræde som følelsessplittet enmandshær, men denne gang kommer med trio). Eller svenske Nicolai Dunger: en af Nordens musikalske særlinge, der bl.a. har samarbejdet med Marcury Rev og Bonnie 'Prince' Billy - hvor det vel at mærke er Dungers musikalske karisma, der understøttes af amerikanerne og ikke svenskeren, der låner fjer hos amerikanerne til sin soulfulde americana.

Dunger trækker genre-kollegerne og landsmændene Loney, Dear med sig, ud over de danske arts-fæller Davenport (som i øvrigt har indspillet med Dunger i producer-stolen). Og så kommer islandske Dikta, der går fra blide introverte stemninger til store følelsesladede detonationer. Der bliver norsk støjeksplosion med The Low Frequency In Stereo. For ikke at tale om den ekspressive svenske pianist/sanger Frida Hyvönen, der hermed er første offentliggjorte navn i SPOT Festivalens store singersongwriter delprogram, som vi kan løfte sløret for meget snart

SPOT 2006
Frida Hyvönen - pianist og singersongwriter af en anderledes skuffe.
Af nytilføjede danske bands kommer det festskabende musikalske forvandlingsbolche The Broken Beats igen til SPOT efter fire års fravær (ellers foregår det meste af karrieren på landevejen i Tyskland), Lampshade og sanger Rebekkamaria bruger festivalen som warm-up til nye drømmende forsøg uden for Danmarks grænser, og så er Spektr for alvor løs igen med sine støjende og originale temaer fra film, der endnu mangler at blive lavet – nu på fuld tid efter guitarist Manoj Ramdas har forladt The Raveonettes for at satse helt og holdent på sit gamle kærligheds- og fritidsprojekt.







Mail til ROSA