Tekst: Søren-Peter Fiirgaard. Foto: Michael Ersted.

Hanne Andersen og resten af The Low Frequency In Stereo var godt tilfredse med dagens koncert.

Smøgerne er blevet tændt, øllene er knappet op, og imens Ørjan Haaland er smuttet i bad, sidder de tre øvrige medlemmer af det norske band The Low Frequency In Stereo og er godt tilfredse med den netop afsluttede koncert i Musikhusets store sal, som det norske band fik lejligheden til at åbne på årets SPOT Festival
Bandet er tilbage i Danmark, hvor medlemmerne tidligere har boet, for at give publikum et skud postrock til at starte SPOT Festivalen på og vise, hvor meget bedre, de er blevet på de tre år, der er gået, siden orkestret havde sin faste base i København og satte stikket i forstærkerne på spillesteder som Vega, Loppen og Stengade 30.

Og det har været et godt gensyn – eller ”ganske greit”, som det kvindelige islæt i kvartetten, Hanne Andersen, udtrykker det.

- Vi er vant til at spille på små klubber, så det er en sjov oplevelse at spille i så stor en sal. Ellers er der ikke den store forskel. Vi spiller i første omgang altid for os selv og lægger vægt på, at vi selv synes det er fedt. Og når man tænker på, at vi var første band på scenen, så synes jeg, det gik fint med en god respons fra publikum. Egentlig ville vi gerne have været oppe for at snakke med nogle af dem, der så koncerten, men det orker vi vist alligevel ikke, siger Per S. Lie.

The Low Frequency In Stereo er vant til at spille for branchefolk.

For The Low Frequency in Stereo er SPOT en art musikalsk jobsøgning. En form for visitkort til omverdenen, som kvartetten efterhånden har slynget en del af ud i de seks et halvt år, bandet har eksisteret. Både på hjemmebanen i Norge, i resten af Europa og i USA.

- Vi har de sidste par år spillet til et utal af showcases, så vi er efterhånden vant til at skulle præsentere os i et kort sæt, selvom det selvfølgelig er en anderledes i forhold til en almindelig koncert. Vi har efterhånden lært os det der med at skulle præsentere alt hvad vi har på den halve tid. siger Njål Clemmensen.

Lovord er løbende blevet kylet i nakken på The Low Frequency In Stereo, men det er endnu ikke noget, der har materialiseret sig på bankbogen. Det selvom en del af roserne har haft Rolling Stone Magazine som afsender.

- Vi satser 100 procent på musikken, men det er nødvendigt at arbejde ved siden af. Heldigvis har vi alle fire arbejdsgivere, der ved, vi kommer tilbage, selvom vi er ude at spille i to-tre uger. Når vi kommer tilbage, er vores job der heldigvis endnu, siger Hanne Andersen.

Missede man The Low Frequency In Stereo på Spot, eller hungrer man efter et gensyn, så er muligheden der igen på årets Roskilde festival. Mangler man derimod lommepenge, kunne det være, at turen skulle gå til Oslo. Her vil der sommeren over være vikararbejde til tre raske mandfolk og en ung kvinde.