|
|
|
|
SPOT Festivalen er: Omkring 100 danske og nordiske upcoming bands og kunstnere med internationale ambitioner giver koncerter i det centrale Århus. Konferencer og seminarer om aktuelle problemstillinger i musikbranchen. Cirka 800 danske og internationale akkrediterede fra musikbranchen: Pladeudgivere, publishers, bookere, koncertarrangører, medier m.m.
SPOT Festivalen finder sted: Fredag 2. juni og lørdag 3. juni 2006 i det centrale Århus. Start: Fredag eftermiddag. Slut: Lørdag nat. Festivalplads med fire scener i og omkring Musikhuset Aarhus og Ridehuset – desuden fem scener i det centrale Århus: VoxHall, Train, ARoS, Århus Kunstbygning og Svalegangen. Hovedindgang/check-in: Musikhuset Aarhus, hvor billetter ombyttes med festivalarmbånd, som giver adgang til alle scener.
Billetter: Læs om billetsalg her
SPOT Festivalen præsenterer: Rock, pop, metal, folk, verdensmusik, jazz, hiphop, singer/songwriter, r&b, electronica o.s.v. Nationalt etablerede orkestre og kunstnere, der satser internationalt samt nye bands udvalgt blandt over 730 ansøgere.
Årets navne: Bliver løbende offentliggjort på denne hjemmeside.
Om Århus: Turistinformation: www.visitaarhus.com Her finder du information om byen, kort samt spise- og overnatningsmuligheder.
Transport: BIL: Motorvej E45 fører direkte til Århus - både fra nord og syd. BUS/TOG: Med bus eller tog er der forbindelse til de fleste danske byer. Banegården og rutebilstationen ligger begge ca. 5 minutters gang fra festivalpladsen. FLY: Nærmeste lufthavn er Aarhus Airport (Tirstrup), som ligger 50 km fra Århus. Herfra er der forbindelse til København og London/Stansted (Ryanair). Fra Billund Lufthavn er der forbindelse til København og de fleste større europæiske byer. Begge har busforbindelser til Århus direkte fra lufthavnen
Garderobe: Der er ikke mulighed for at lægge ting i garderobe på festivalpladsen, så medbring ikke mere end du kan bære.
Hittegods: Hittegods kan hentes på ROSA, Saltholmsgade 22, 8000 Århus C, tlf. 86 12 84 44 umiddelbart efter festivalen.
Parkering: Nærmeste parkeringsmulighed er Margrethepladsen foran Scandinavian Center.
Kapacitet: SPOT Festivalens scener har begrænset kapacitet. Det tilrådes derfor at møde op i god tid før koncertstart. |
| |
|
|
|
|
|
|