Koncerten blev som vanligt indledt med slagsangen ”Reset”, hvis tekst blandt andet med linierne: ”everything else but us is falling apart” markerer bandets kollektiv og tro på egne evner. Kvaliteter, der på mindre end et år har bragt Veto fra ukendthed til en status som et af de mest spændende og talentfulde danske rockbands længe.

En enkelt figur træder dog uden for kollektivet, nemlig Troels Abrahamsen. Forsangeren er med sin elektriske sceneoptræden og dominerende vokal det suveræne midtpunkt når Veto spiller op, og man kan kun være imponeret over den indlevelse han formår at tilføre alle numre, uanset tid og sted. Om det så gælder den skrøbelige single ”We Are Not Your Friends” eller mere direkte udladninger som ”Can You See Anything” eller ”Self-Made” mestrer han hele registret.

Enkelte rustpletter på vokalen efter en måneds turnépause og en anelse for mange umotiverede primalskrig, trækker ikke alvorligt ned. Til gengæld savner man, efter at have set Veto nogle gange, lidt mere modspil fra bandets andre medlemmer. Mads Hasager skal roses for at spille ekspressivt og med masser af indlevelse bag trommerne, men især hos lead-guitarist David Krogh fornemmer man et uudnyttet potentiale der måske kunne give lidt modspil til Abrahamsen og give bandet nogle flere strenge at spille på - så at sige - i live-sammenhæng.

Samlet set viste Veto dog at de mestrer at omsætte deres minutiøst producerede synth-rock til levende live. Veto spiller imponerende nok uden backingtrack og producerer selv al lyd på scenen, hvilket klædte mange af numrene. Bl.a. fremstod ”Nemesis, Babe” langt mere varm og dynamisk end på pladeindspilningen og alt i alt kunne det høres på sammenspillet at Veto har turneret heftigt i foråret.

Koncerten bød på 8 numre og varede 40 minutter, hvilket for et band som Veto med kun halvanden plade i kataloget, var en optimal længde. Resultatet var nemlig, at samtlige numre stod frem som små præcise eksplosioner, og da Troels Abrahamsen mod slutningen af ”It’s a Test” dirigerede publikums bifald mod endnu et musikalsk klimaks, var man klar over, at ingen i salen havde fået tilnærmelsesvis nok af Veto. Bedre reklame kan man næppe gøre for sig selv.