 |
|
|
|
Folkemusik på den folkelige måde
Tekst: Theis Trevor Egeberg. Foto: Jesper Tage.
Trio Mio står, som navnet antyder, tre på scenen, og spiller folkemusik på den folkelige måde. Det er virkelig rart at se et folkband, der ikke absolut skal lave elektroniske dystre udgaver af islandske folkeviser om sorte ravne. Trio Mio er opløftende, og så glade for deres musik, at man ikke kan være i dårligt humør, når de spiller.
En herre på guitar, lut eller banjo – en pige på violin og en herre mere på keyboard. Det hele virker lidt højskoleinspireret, men det ændrer ikke på, at det virker utroligt godt. Især er det imponerende, hvor rytmisk deres musik formår at være uden noget, der minder om trommer involveret. Så meget at det er en sjældenhed, at publikum ikke klapper hjerteligt med på et af deres numre.
Der er ingen streng holdning til genren, og der bliver gået godt rundt i manegen, også så langt, at nogle ikke ville kalde det folk længere.
Trioens attitude på scenen er dog vag, og det gør det svært at opfatte dem som andet end et skoleorkester. De virker ikke som et ”band” i den forstand, mere som et orkester, der spiller til særlige lejligheder. Der er ingen tvivl om, at de er meget rutinerede musikere, men om de føler sig som et band, er svært at se.
Trio Mio er ikke en storslået koncertoplevelse, men kvaliteten af musikken er væsentligt højere end mange ellers storslåede koncertoplevelser. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
