 |
|
|
|
Velfungerende afvikling, der kildrede alle de rigtige steder
Tekst: Jan Jørgensen. Foto: Rhonda Poulsen.
Der er egentlig ikke meget kød på størstedelen af Track 72´s kompositioner, bestanddelene, dub, hip hop og skelen til 50´er sci-fi romantik er identificerbare og lette at følge, en slags hip hop pixiebog, om man vil.? Track 72´s beats er live funderet I dubbet synthbas og et velfungerende samspil mellem analoge trommer og computerbeats, et blend som lagde en blytung dovent rullende basbund der kildrede alle de rigtige steder. Pyntet med små fine melodistumper, et par velvalgte samples og generøs turntablism fra Tue Track selv, skal der faktisk ikke så meget mere til for at holde underliv i en fest.
Der var ikke den store udadrettede energi i Tue Track og hans alien venner, som mest lignede helt almindelige jordboer fra planeten Nederenbandbeskrivelse. Det klædte faktisk de halvnøgne beatkonstruktioner og grooveopbygninger at der ikke blev hældt vand ud af ørerne mellem numrene. Fokus var på afviklingen af det lange seje træk gennem Bounceville, og det lykkedes ganske fint. Der blev lagt god energi i overgange og subtile skift i dynamikken, og musikken havde en overordnet let appel.
Man kan diskutere hvor meget næring man kan suge ud af en stilart som er så skrabet som Track 72´s i det lange løb, men som lækkert og tilpas iørefaldende bund til clubfesten og som ren underholdning er det glimrende. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
