 |
|
|
|
Hold øje med Buttenschøn, for på mindre end 30 minutter intog han ARoS med en storm af hygge, sjov og ballade
Tekst: Anja Følleslev. Foto: Tilde Juul.
Som så mange andre på Aros måtte Thomas Buttenschøn også selv fortælle lidt mere om sig selv fordi konferencier Nikolaj Christensen ikke præsenterede ham med andet end hans navn. Meget uskyldigt kunne Thomas starte med at berette at han er 21 år.
Allerede der fik han publikum i sin hule hånd, og han har endnu ikke sunget en eneste strofe! Respekt!!! Hans kejtede og lune facon og hvide smil var lige hvad publikum ville have. Alle hans små intense blik til piger og drenge formåede at få stemningen helt i top. Ikke et øjeblik slap han grebet om publikums opmærksomhed.
Allerede på første nummer ”Fantastiske Mandag” begyndte folk at klappe med og akkompagnere Thomas.
Thomas præsterer at lave en absolut overbevisende falset, og han formår at bruge den bevist og sætte vibrato på de rigtige steder. Selvironisk bliver det når han senere når han i ”Hjerter Dame” synger at han ’ikke har lyst til at gemme sig bag den der falset stemme’, fordi han gemmer sig ikke, han er udadvendt. Han opremser en hel del, hvilket passer ind i hans filosofi med at hvis man ikke kan nå at synge alle ordene, må man snakke dem.
Selvom om han måtte indrømme at hans tredje nummer ”Hun er væk” handler om ’at kvinder er nogle svin’, synes pigerne ikke til at være skræmt væk. De lyttede nærmere mere intenst.
Hans tekstunivers cirkler omkring hans dagligdag. Der var op til flere sange om hvor han bor, hvem han bor sammen med, og om at have tømmermænd på Peter Fabersgade, eller om at forelske sig i ”Hjerter Dame” når man lægger kabale. Det virker naivt, men samtidig utrolig charmerende. Hans små perler af pointer står nærmest i kø for at komme ud.
Denne koncert nåede helt samme højder som sidste års koncert med Marie Key, som også tryllebandt publikum med charme, naivitet, ekstrem gode tekster om de mest mærkelige ting. Flere af Buttenschøns sange har også klingende omkvæd, og hele den samlede pakke der hedder Thomas Buttenschøn burde sikre airplay når hans debut album udkommer.
Modsat Marie Key sidste år, var der tid til et ekstra nummer til Buttenschøn. ”Ligger Rart” som handler om at lægge op til sex med sin kæreste, tog kegler, da han efter at have gjort meget kraftige tilnærmelser, hører kæresten sige ’Nej, Pusser – jeg gider ikke!’. Hans tekster lever meget højt på overraskelsesmomenter. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
