 |
|
|
|
Blid og behagelig, men også noget tandløs unplugged-koncert fra Thom Hell.
Tekst: Rasmus Elm Rasmussen. Foto: Rhonda Poulsen.
Før norske Thom Hell trådte op på den beskedne Aros-scene, blev han af den begejstrede konferencier præsenteret som ”Beach Boys møder Elton John”. At inspirationen fra disse to så hen ad vejen viste sig at være temmelig ulige fordelt til fordel for sidstnævnte, ændrer dog ikke ved, at udsagnet meget fint rammer den balance, nordmanden søgte at finde mellem den amerikanske og den britiske sangskrivertradition.
Thom Hell, der sædvanligvis ledsages af backing-bandet The Love Connection, havde i dagens anledning valgt at troppe op alene uden andet følgeskab end akustisk guitar, piano, hans stemme og hans sange. Det skulle dog også vise sig at være ganske tilstrækkeligt. Hell har nemlig en god stribe behagelige og velskrevne sange i bagkataloget, der udmærket holdt til den sparsomme instrumentering, som han desuden håndterede helt upåklageligt. Hans flotte og varme stemme lagde sig fint i front for det smukt ringende og udtryksfulde guitarspil, som i et par numre måtte vige pladsen for ligeså velskabte flygeltoner.
I det hele taget var det en ganske rar, behagelig og helt upåklageligt udført koncert Thom Hell leverede. Absolut ikke et øre er blevet stødt hos hverken publikum eller dem, der måtte have passeret igennem Aros i løbet af koncerten. Og netop her lå problemet desværre også. De næsten lidt for perfekt velkomponerede og blide sange blev ofte en anelse for pæne og tandløse til at være rigtig vedkommende, og med deres små-melankolske, afdæmpede stemning havde mange af dem ikke været helt malplaceret i en ulykkelig kærlighedsscene fra Dawsons Creek. Der er dog ingen tvivl om, at Thom Hell besidder et godt sangskrivertalent. Næste gang ville det imidlertid klæde ham og hans sange med lidt modspil fra backing-bandet.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
