 |
|
|
|
Lettere klatøjede præsterede The Magic Bullet Theory et energisk, men også et lidt hæmmet rock n’roll-sæt.
Tekst: Sune Holm Petersen. Foto: Tilde Juul.
Man fornemmede tydeligt på orkestret, at det havde siddet fast i en kø på autobahn og derfor kun havde fået få timers søvn. Der var masser af energi, men den blev desværre holdt i ret kort snor oppe på scenen og fik ikke lov at brede sig ud over det ellers ret imponerende fremmøde.
Måske blev energien opsuget af den dovne forsommerbrise, måske havde heller ikke publikum fået søvnen og fadøllene fra fredag aften ud af kroppen endnu i den tidlige eftermiddag. Men til trods for den lidt indelukkede sceneenergi, så kom The Magic Bullet Theory med rigtig mange gode takter undervejs i koncerten. Det fire mand høje orkester er et rutineret liveband, hvilket bestemt ikke fornægter sig i præcision og sikkerhed. Der var aldrig tvivl om, hvor numrene var på vej hen, og som showcase og udstillingsbillede var koncerten vellykket. The Magic Bullet Theory havde taget et afvekslende repertoire med; på scenen var diverse gæstemusikere med inde over, så materialet fik optimale leve- og livevilkår. Grundstammen på to guitarer, bas og trommer blev udvidet med keys, gæstesangerinde og et firemands blæserensemble, så den mere soulede og bluesorienterede del af sættet fik liv. Det var effektivt og professionelt – men altså også lidt præget af en manglende publikumskontakt. Den hårdt kæmpende forsanger lod også til indimellem at mangle lidt kræfter og overskud i det høje register, men der var aldrig decideret usikkerhed i udtrykket.
Det er svært at sige, om nogle lidt mindre trætte musikere havde kunnet slynge energien længere ud over scenekanten klokken kvart over to; musikken lægger nemlig først og fremmest op til en voksenfest med halvberusede og glade festivalgængere. I den ramme tror jeg til gengæld også på, at The Magic Bullet Theory ville give mere end fuld valuta for pengene. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
