ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

The Low Frequency In Stereo (NO) - Musikhuset, fredag

Velspillet og overbevisende postrock med friske krydderier.

Tekst: Rasmus Elm Rasmussen. Foto: Tilde Juul.


Musikhusets første Spot-koncert for 2006, blev leveret af norsk/danske The Low Frequency In Stereo. Et band som de senere år, ved siden af en pæn række udgivelser, har haft et flittigt koncertprogram både indenfor og udenfor Skandinavien. Bandet tager sit udgangspunkt i slut-90´ernes postrock-stil, som på vellykket vis krydres og videreføres med en række andre påvirkninger.

Koncerten fik således en veloplagt start med nummeret ”Still”, som blandede repeterende basgange og løse trommerytmer med improviserede rhodes-toner og filmisk drømmende guitarakkorder, der som nummeret skred frem tog til i intensitet og støjniveau. En formel som er ganske velkendt, men som bandet dog, især i kraft af en superlækker lyd og et fornemt sammenspil, formåede at hæve langt over det trivielle.

I blandt de syv numre bandet præsenterede var der dog også afbræk fra de indarbejdede postrock-rutiner. ”Astro Kopp” fra Ep´en af samme navn, blev, i bedste Charlatans-stil, holdt oppe af groovende break-beats suppleret af støjende, halv-funky guitarfigurer, og det afsluttende ”Red Flag” leverede fornem psykedelisk popmusik, med langstrakte guitarsoloer.

Eftermiddagens overraskelse bestod imidlertid i et gæstevisit fra Jomi Massage´s Signe Høirup, der forinden deres efterfølgende koncert på Musikhuset, leverede vokal på det korte og energiske ”Man Don´t”. Et nummer der, med sit simple og halv-punkede udtryk, dog kom til at virke en anelse malplaceret oveni gruppens ellers fint velafmålte lydtrip, der som helhed demonstrerede at postrocken med de rette midler og det rette band stadig har glimrende potentiale.

 








Mail til ROSA