ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

The Holiday Show - VoxHall, lørdag
Elektropopperne The Holiday Show har et ganske unikt udtryk, men overbeviste ikke om deres evner som live-band

Tekst: Rasmus Ardahl. Foto: Jacob Dinesen.

The Holiday Show vandt i april MyMusic-legatet 2006, så det var med rette man kunne stille forventninger til kvartettens koncert på Voxhall. Stedet var pænt besøgt, specielt taget i betragtning, at bandet stadig er et relativt ubeskrevet blad, men de fremmødte fik en noget blandet oplevelse med videre.
Showet startede udmærket med den simple popsang ”Put me on a tv-show” og den mere melankolske ”Island of lonely people” der gav et godt indtryk af, hvad The Holiday Show er for en størrelse.

Den kolde, monotone musik, med de til tider naivistiske tekster, skilte sig så afgjort ud fra mængden på SPOT, men samtidig er deres tider helt meditative udtryk også en svær en nød at knække. Musikken vinder muligvis over tid, men live var den en underlig udynamisk størrelse.
Det lykkes nemlig aldrig for bandet at omsætte deres synth-baserede demonumre til et lige så sikkert udtryk på scenen. Bandets nylige inkludering af en trommeslager gjorde ikke lyden mindre mekanisk og det virkede som om gruppen var usikre på hinanden og endnu ikke har fundet en passende balance mellem digitale og akustiske indslag i lyden på scenen.

Som lytter stod man lidt med indtrykket af, at bandet gør det unødigt svært for sig selv. Fængende hooks var der nemlig masser af, men de fik aldrig åndenød i den lineære musik, hvor dynamik og opbygning var ganske fraværende. Bandets forsanger Casper Castello gør det fint og hans falset passer godt ind i lydbilledet, men nogen stærk vokal, eller karismatisk scenemand har vi ikke med at gøre og det gjorde det svært at fastholde interessen for, hvad der burde være konstellationens naturlige samlingspunkt.

Det underspillede udtryk kan sikkert, med en detaljerig produktion, udmønte sig i et spændende album, men i live-sammenhæng, med halvgod lyd var numrene ikke stærke nok til at bære i sig selv. Bandet sluttede af med deres bedste nummer, singlen ”Snookerstar”, og efterlod publikum med en positiv stemning, men for alvor at overbevise om potentialet gjorde The Holiday Show ikke i denne omgang.







Mail til ROSA