 |
|
|
|
Læg One-Two, Danseorkestret og Melodi Grand Prix sammen, så ved du, hvad Sterling handler om.
Tekst: Signe Bønsvig Wehding. Foto: Thomas Kjær.
Sterling – på godt fladt dansk. Ikke Størling, som bandet blev præsenteret som i aften. Der er ikke nogen sammenligning med et højtflyvende, kommercielt foretagende, som sælger billetter til en hel verden af muligheder.
6 mand høj stillede de op på Officerspladsen og kastede sig glade ud på "E45". En instrumental intro. Den blev fulgt op af radiohittet "Rødvin 2004", og det var faktisk en rigtig fin start. Publikum foran scenen var klar og gav bandet en imponerende opbakning.
Men omkring halvvejs i sættet begyndte tingene at skride for Sterling. De præsenterede et nyt nummer, "Totale Fred", et nummer som i teksten folder sig ud i komplekse filosofiske spørgsmål som "sig mig, vil vi den totale frihed ... den totale fred?" Og det er mildest talt svært at tage alvorligt i et ellers letbenet, men ofte morsomt, melodi- og tekstunivers.
En rigtig radiohitter gemmer der sig til gengæld i et andet nyt nummer "Ikke Rigtig i Mit Hoved" – en af dem man synger med på allerede anden gang omkvædet sætter ind. Men her var samspillet begyndt flosse i kanterne, og nummeret "Lyssværd", som er en af bandets perler, gik alt for hurtigt.
Af helt uransaglige årsager havde Sterling valgt at slutte popfesten med det meget stille nummer "Koldbrand". Heldigvis blev vi reddet fra denne stille død af et ekstranummer – "Ubesvaret Opkald". Det er i numre som dét, "Lyssværd" og "Ikke Rigtig i Mit Hoved", at bands som Sterling har deres berettigelse.
Sterling bliver på sikker dansk popgrund – et meget simpelt univers – de kaster sig ikke ud på vilde musikalske vover eller op i tynde luftlag. Men ofte får de et smil til at brede sig og en fod til at vippe. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
