 |
|
|
|
Eksperimenterende art-rock fra Slaraffenland forblev uforløst
Tekst: Christian Schelein. Foto: Rhonda Poulsen.
Art-rockerne i Slaraffenland havde luret den sidste mode fra Guantanamo, og gjorde fælles front i orange kedeldragter på Ridehuset lørdag aften. Det udgjorde en nøgtern stiliseret baggrund til det stærkt eksperimenterende musik, som flød i en ujævn strøm fra scenen.
Den utraditionelle koncert blev leveret af en besætning af trommer, guitar og blæsersektion, som blev suppleret af diverse maskiner. Intronummeret mundede ud i, at blæserne lagde messingen fra sig for at råbe sig igennem nummerets afslutning. Aftenens kodeord var afveksling, mere end intensitet og indlevelse.
Koncerten var i det store hele instrumental, leadvokalen fik kun sporadisk plads i sangene. Men den kaotiske musik blev leveret med en vis alvor. Bandets fremtræden og performance komplementerede det spraglede og vidtforgrenede musik, men koncerten manglede i nogen grad fokus og fortonede sig efterhånden lidt i det diffuse og manglede forløsning.
Orkesteret bemærkede næppe oppe fra scenen, at Rolling Stones anmelder David Fricke var blandt aftenens publikum. Så lad mig herfra viderebringe, at beatet fra Slaraffenlands rocktrommer forplantede i Mr. Frickes højt krediterede anmelderben, efterhånden som koncerten skred frem. ”Interesting, looking forward to hear the record” var den korte kommentar, det lykkedes mig at slå af ham efter koncerten. Så hvis Slaraffenland ligger inde med et ekstra eksemplar af deres seneste cd, så ved de, hvem de kan sende den til. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
