ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

Seminarer: Det store udland
Et indblik i branchens internationale superliga. Sat Bisla og Carl Leighton-Pope fortalte om mulighederne i udlandet lige nu.

Tekst:  Christian Schlelein, MyMusic.dk

To af årets SPOT-talere var hentet fra musikindustriens helt tunge ende. Medstifteren af det amerikanske talentspejder bureau A&R Worldwide, Sat Bisla, var mødt op for at fortælle lidt om mulighederne for dansk musik i USA lige nu. Fra London kom agenten Carl Leighton-Pope, og fortalte om vilkårene på den internationale live-scene for tiden.

Filtre og gatekeepers
Sat Bisla omtalte sit eget firma, A&R Worldwide i Los Angeles, som et af branchens 'filtre'. Et filter, forstået på den måde, at det er en slags indledende sortering. Bands der bliver blåstemplet af A&R Worldwide, har større chancer for at passere branchens øvrige 'gatekeepers', såsom DJ's og labelfolk.

Fidusen er selvfølgelig, at det er lettere for et label at tjekke de 10 bands ud på A&R Worldwides ugentlige tipsheet, end det er selv at sidde og rode med 1000 demoer. Til gengæld tager A&R Worldwide så nogle procenter af kontraktsummen.

L.A. er 'the sweet spot'
Bisla berettede, at det amerikanske marked for tiden er åbent overfor musik udefra. I takt med at Internettet har gjort musikken lettere tilgængelig, er der mindre fokus på hvor den kommer fra. Bare det lyder godt.

Anbefalingen fra Sat Bisla til de samlede tilhørere lød, lidt forenklet, at man skulle sende sin musik til A&R Worldwide, så ville de kontakte bandets management, hvis de var interesserede i musikken.

- L.A. er centrum for underholdningsindustrien lige nu, og derfor er det dér man skal holde sig til som band, hvis man vil have den bedst mulige platform, sagde Bisla, som i øvrigt kan prale med have 'fundet' bl.a. Dido, Faithless og Fatboy Slim.

100% engagement
Carl Leighton-Pope var mindre optaget af at promovere sin egen forretning, da han lørdag berettede om sine erfaringer som agent. Pope er en af branchens old boys, dertil en dreven taler med et bredt perspektiv på branchen.

Ligesom Sat Bisla bevægede Pope sig i de absolut højere luftlag. Tanken om at Danmark alene skulle kunne understøtte et bands karriere lå ham fjernt. I den forbindelse påpegede han, at forskellen på lokal og international succes først og fremmest var et spørgsmål om at engagere sig 100 procent.

Et af problemerne ved at 'go international' for et etableret lokalt navn, som er vant til gode forhold i Danmark, er, ifølge Pope, at det kan være svært at skulle starte op igen fra bunden på ydmyge spillesteder, som det kræves for at få hul igennem internationalt.

Det er, i parantes bemærket, næppe et problem for de danske bands der forsøger sig udenlands, da de som regel starter op i udlandet før de overhovedet er slået igennem herhjemme. Omvendt er det kun få rigtig store etablerede danske orkestre, som arbejder på at komme udenlands.

Forlagsaftale er vigtig
- Det nytter ikke at man som musiker insisterer på at beholde alle rettigheder og gøre det hele selv, sagde Pope, og fortsatte:
- "It's like women who want to hold on to their children instead of sending them to school."

Pope sigtede til de rettigheder man normalt placerer i en forlagsaftale, eller publishing aftale, når man skriver pladekontrakt. Rettighederne er en stadig vigtigere kilde til indtægter, derfor vil mange musikere gerne beholde dem for sig selv. Ifølge Pope er det en fejl, hvis man vil markere sig på den internationale scene.

- Sørg for at lave lokale publishing aftaler i hvert enkelt territorium. En lokal publisher øger mulighederne for at få god lokal marketing såsom sponsorater, streetteams og airplay, tilføjede Pope.

De store linjer
Både Bisla og Leighton-Pope havde masser af erfaring og gode råd, til bandet der arbejder på at etablerer sig internationalt. De tænkte begge i de helt store linjer, og henvendte sig helt klart til forretningsfolket mere end til musikerne, hvad der også sås på fremmødet til de to foredrag.

At tale forretning med musikere var tydeligvis noget de begge forsøgte at undgå til daglig, hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre. Så meget mere vægt skal man nok lægge på det gode råd der lød fra dem begge, at man skal sørge for at have et godt team, herunder en god manager. Uden en dygtig manager vil det være nærmest umuligt at komme i kontakt med de tunge spillere, var beskeden.

Chefen for Music Export Denmark, Kristian Riis, kunne også noterer sig, at Sat Bisla ikke regnede den Texanske showcase South By South West (SXSW) for et særlig godt udstillingsvindue. Lidt en våd klud i ansigtet, i betragtning af hvor meget MXD investerer i SXSW. Men Bislas holdning skal nok ses i lyset af, at Bisla selv arrangerer en showcase i L.A., MUSEXPO, som han til gengæld varmt anbefalede.

SPOT seminarerne imponerede i år, med habile internationale navne på programmet. Især Leighton-Pope stod for et levende og informativt foredrag. Mod slutningen løftede han sløret for et af principperne bag succesfuld musikforretning, som havde at gøre med ordet 'nej':

- "Don't listen to the word 'NO'! When people say ‘no' to me, all I hear is ‘oink, oink'".


Sat Bisla: "Hvordan starter man i USA", fredag 2/6.
Carl Leighton-Pope: "Lige på kornet - om strømninger i den internationale livescene", lørdag 3/6.







Mail til ROSA