De fem fynske melankolikere lukkede Voxhall med en fin koncert, som gav appetitlige smagsprøver på et kommende album.

Tekst: Niels Nørgaard. Foto: Mikkel Stenbæk.

Det var de søvnige rester, der havde samlet sig til den sidste koncert på Voxhall ved dette års SPOT-festival. De først ankomne fik tilmed del i det triste af den ellers så opfindsomme og spraglede konferencier, der tog sig en alvorlig snorker i overetagens brugskunstssofa. På scenen var det en af Danmarks største musikalske eksportsucceser i det nye årtusinde, der skulle lukke ballet. Saybia spillede sin første koncert i et halvt år foran et velbesøgt Voxhall, som primært talte den ældre del af SPOT-publikummet.

Fynboerne åbnede koncerten med tre af de i alt tyve numre, som de har skrevet med henblik på et tredje album. Og det lød umiskendeligt som Saybia. Melankolsk, storladent og hamrende iørefaldende. Åbneren ”Soldier” viste fra første færd en excentrisk Søren Huss, der med stor stemme og farverige fagter understregede sangens dramatiske tekst: ”Such a perfect day. Lose it all and carry away.” På trods af at de tre første numre vidnede om, at der ikke er meget musikalsk nyt fra Nyborg, så skabte de en god start på koncerten og blev leveret i et velspillet og klart lydbillede.

Efter snigpremieren vendte bandet tilbage til deres gamle materiale med radiohittet ”I Surrender”, som vækkede de klatøjede publikummer til fællessang og taktfaste svej. Sangen hev dog samtidig niveauet ned, da Jess Jensens baggrundsvokal blegnede og skar i ørene bag Søren Huss’ overbevisende røst. Saybia fortsatte ufortrødent med den rockede ”Bend The Rules”, der gav anledning til, at en gruppe utrættelige ungersvende på de første rækker fik hoppet de sidste kræfter ud af benene. Lidt trægere gik det med ”Soul United”, som mistede pusten i mellemspillet, da Sebastian Sandstrøms guitarsolo druknede i bandets baggrundslyd.

Endnu et nyt nummer blev præsenteret inden Saybia vendte tilbage til debutpladen med ”The Miracle In July”. Gennembrudshittet ”The Second You Sleep” var udset til at lægge publikum ned, men den blev leveret af en overraskende lad Søren Huss som havde pillet alt, hvad der mindede om nerve, storladenhed og falset ud af nummeret, der faldt helt til jorden. Bandet reddede dog hurtigt stumperne med ”In Spite Of” og ”Brilliant Sky”, som på fornem vis lukkede SPOT Festivalen for Voxhalls vedkommende.