|
|
|
|
Nordisk sangskrivning i top - særligt når backing bandet er Real 0nes
Tekst: Anna Thaulow. Foto: Michael Boe Laigaard.
”Sangskrivning i rødt, hvidt -og blåt” er et dansk/norsk radioprojekt hvor fire forskellige solister turnerer sammen i moderlandene. Det kunne måske lyde som en farlig blanding, når Rasmus Nøhr, Camille Jones, Martha Valle og Thomas Hell spiller under samme tag, og af og til på samme tid, men faktisk hang showet overraskende godt sammen.
Det norske band Real Ones var backing, og de formåede at få stort set alle numrene til at blive dynamiske og spændende at høre på. Bl.a. blev Rasmus Nørhs ”Det glade pizzabud” til en ualmindelig energisk og skæv sag, når akkompagnementet bød på violiner og banjo iklædt Real Ones særlige folk-rockede stil. Bandet veg sjældent helt tilbage for solisterne, til stor glæde for et danseklart publikum. Kun enkelte gange var det til sangenes fordel, at de fik lov at stå alene og uden for meget lir. Marthe Valles popviser kom først rigtig til deres ret, når hendes stemme fik lov at klinge nøgent og glas-klart ud i rummet.
Alt i alt blev det rød/hvide/blå projekt til en fornøjelig og farverig blanding – som en rigtig folkefest skal være det. Indtil videre virker det nordiske samarbejde efter hensigten. Der var helt sikkert nogle danskere, der fik ørerne op for de nyere norske sang-perler. Forhåbentligt vil det gå vores danske solister lige så godt når de skal hjemmefra.... |
| |
|
|
|
|
|
|