 |
|
|
|
Fin og vellydende eftermiddag i selskab med fremtrædende danske electronica-kunstnere
Tekst: Rasmus Elm Rasmussen. Foto: Tilde Juul.
Lørdagens første SPOT-koncert på Musikhuset bestod i en showcase med fire electronica-navne fra de to danske pladeselskaber Jenka Music og Statler & Waldorf.
Showet blev blidt og roligt skubbet i gang af Rasmus Møbius, der foruden at være den ene halvdel af gruppen Melk, til daglig også er med til at drive Statler & Waldorf, hvor han netop har udgivet solodebuten ”Medicine Walk”. Med blødt vuggende reggae-rytmer og minimale dub-samples satte han en glimrende start på den elektroniske eftermiddagshygge. På vellykket vis fik han frembragt et søvnigt og stenet lydunivers, der dog af og til blev sparket tilstrækkeligt op i omdrejninger til, at et par kvindelige tilskuere valgte at smide skoene og danse med.
Næste indslag blev leveret af Sofus Forsberg, der vel efterhånden må siges at være en halv-gammel rotte på den danske electronica-scene. Foruden en omfattende koncert-aktivitet både indenfor og udenfor de danske grænser, har århusianeren udsendt to fuldlængde albums på Jenka. Således er Forsberg en ganske erfaren herre, der har styr på sit udtryk såvel som sit elektroniske grej, hvilket han gav rigeligt bevis for på denne eftermiddag. Koncerten var fortrinsvis bygget op af numre fra hans seneste udspil ”Udefra”, men lydbilledet blev i dagens anledning klædeligt udvidet af en gæstesaxofonist, der tilførte den klikkende og krassende elektronik et lækkert organisk og jazzet modspil.
Herefter var turen nået til Pellarin & Lenler, der med det fælles debutalbum ”Going Through Phases” i ryggen fik rummet til at runge af futuristisk r'n'b- og hip-hop-lyd. Vægten var lagt på de dubbede basgange og minimalistiske rytmer, man i forvejen kender fra selskaber som Scape og Basic Channel, som med gæstevokal af Tiger Baby´s Pernille Pang, imidlertid fik tilført et mere udadvendt og tilgængeligt præg.
Sidste kunstner i dagens showcase var Jenkas Karsten Plfum, som med kraftigt afsæt i den komplekse Warp-lyd, man kender fra navne som Aphex Twin og Autechre gav en teknisk dygtig men også noget retningsløs optræden. At han undervejs fik han besøg af et kæmpe omvandrende tøjdyr ændrede således ikke ved at de evigt muterende beats og truende dystre synthesizere havde svært ved at komme ud over scenekanten og vise hvor de ville hen.
Overordnet var der dog tale om en ganske vellydende og fint udført showcase, der på de den ene side viste at Danmark besidder dygtige og talentfulde electronicamusikere, men på den anden side også gjorde klart at scenen ikke er inde i sin mest innovative fase og har tendens til at køre en anelse i tomgang. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
