 |
|
|
|
Randi Laubek gav de unge sangskrivertalenter baghjul med en triokoncert, hvor sangerinden kom ud over scenekanten i en grad så de små hår på armene endnu ikke lagt sig.
Tekst: Rasmus Ardahl. Foto: Morten Thun.
Randi Laubeks fire meget forskellige album har det fællespræg at de er karakteriseret af store produktionsmæssige ambitioner og er prægede af komplekse arrangementer og lydlige eksperimenter. Derfor skulle det være spændende at opleve hendes sange barberet ned og tilpasset trioformatet og Laubek indtage rollen som singer-songwriter.
Setlisten indeholdt en del mindre kendte numre og demonstrerede bredden i Randi Laubeks katalog. Med Laubek selv på akustisk guitar, Gustaf Ljunggren på diverse andre guitarer samt Thorbjörn Appehl på bas var lydbilledet tillige fyldigt og varieret. Højdepunkterne var måske nok ”You Changed Direction”, ”Tapestry Of Fire” og den uforlignelige eksekvering af bluesnummeret ”What You Feel Like”, men i højere grad var koncerten stjernen, i kraft af det bånd det lykkedes at skabe mellem kunstner og publikum.
Lige fra starten af koncerten charmerede nordjyden, på sin egen utilsigtede men totalt afvæbnende facon, alle, så stemningen med det samme blev afslappet og ganske humoristisk. Laubek fik på mærkelig vis flettet historier om spøgelser på Christiania, Gravballemanden og ”Black Magic Woman” ind i præsentationen af numrene, og det er helt sikkert kun frk. Laubek der kan slippe af sted med den slags, så samtlige i salen blev efterladt med et smil på læben og stor sympati.
Laubeks stemme er et kapitel for sig og jeg kan ikke nævne andre sangere, der midt i numre modtager bragende klapsalver efter, at de har udfoldet deres ryst med maksimal volumen. Det gjorde Laubek hver eneste gang på Svalegangen og hendes stemme var som altid i særklasse både teknisk og denne aften også emotionelt som formidler.
Trioformatet viste sig altså at være det der skulle til for at få mest ud af Laubeks evner som formidler. Alle forventninger blev indfriet og Laubek fik vist hvor kompetent en sangskriver hun er. Sammenspillet mellem de tre på scenen var topmusikalsk og arbejdet med dynamik uforligneligt mod det ene klimaks efter det andet og jeg håber alle singer-songwriterne fra SPOT festivalen nåede at lægge vejen forbi og opleve en af de garvede kræfter i branchen vise hvordan den skal skæres. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
