 |
|
|
|
Outlandish var levende og organiske som man sjældent har hørt dem før. Det klæder drengene fra Brøndby Strand at de har inviteret Gypsies med på scenen.
Tekst: Thomas Borre. Foto: Mikkel Stenbæk.
Outlandish hører til blandt de mere etablerede navne på programmet, og man kan spørge sig selv, hvad et band som dem overhovedet laver på en festival som SPOT, der som bekendt har til hensigt at give morgendagens stjerne og debutanter en mulighed for at få opmærksomhed. Trioen fra Brøndby Strand er allerede veletableret herhjemme, og tyskerne har også taget Outlandish til sig. Men Outlandish havde faktisk noget nyt at byde på her til aften: et fremragende backing band, der gav trioens pæne produktioner og arrangementer et konstruktivt modspil.
Til koncerten i Musikhuset var Outlandish nemlig bakket op af et yderst velspillende og medlevende band ved navn Gypsies. Gypsies har i den seneste tid fungeret som Outlandishs backing band, og de kan tage en stor del af æren for koncertens udfald.
Outlandishs materiale, der overvejende bestod af numre fra ”Closer Than Veins”, blev fremført og behandlet særdeles kompetent af et stort orkester, der bestod af en trommeslager, to guitarister, en DJ (Turkman Soldier), en keyboardspiller, en percussionist og en bassist. Dertil skal tilføjes, at soulsangeren Jonas Rendbo gjorde et glimrende job som korsanger.
Den energiske dobbelttempo klasker ”Kom Igen”, der er spundet over ”Dansevisen”, var blandt aftenens højdepunkter og ”Man binder os på mund og hånd”, der har tekst af Poul Henningsen, blev fremført i mere tilbagelænet og soul-agtig udgave, der også fortjener positive ord med på vejen.
Mindre vellykket var fremførelsen af den nye single ”I Only Ask of God”, der virker en smule slap i mine ører. Ligeledes var det en smule enerverende , at der i perioder gik lige rigeligt lejrbålsstemning i den - som for eksempel på ”Look Into My Eyes”, der blev indledt med uddrag af Bob Marleys ”No Woman, No Cry”. Gypsies interesse for reggae kom også til udtryk i fremførelsen af ”Aicha”, der blev peppet lidt op med en masserende bas og lidt offbeat guitar.
Afslutningsvis fik Gypsies også lov at spille et par af deres egne numre. Samspilstalentet fejer intet, men gruppens eget materiale stod ikke helt distancen. Men det skal nok komme. Ingen tvivl om det.
Tematisk kom Outlandish omkring både krigen i Irak, parforhold, religion, samhørighed og selvkritik. Selvom Outlandish repræsenter lutter gode meninger og intentioner, så gik der af og til lidt for meget velmenende sniksnak i den mellem numre. Mindre snak kan gøre det. Musikken taler sit eget fornemme sprog – særligt i selskab med Gypsies.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
