 |
|
|
|
Oh No Ono fra Aalborg satte spark i publikum, da de som midnatsseance på Officerspladsen spillede hoplarock på syre.
Tekst: Filip Granlie. Foto: Michael Boe Laigaard.
Oh No Ono er et gammelt folkevognsrugbrød med en moderne motor, og bandet lægger en stor sten på speederen, sætter sig til rette i sædet, spiller musikalsk strippoker og tager nogle interessante stoffer. De lader sig ikke bremse af træer og majsmarker og drøner ud af virkeligheden og ind i et bohemeunivers, hvor det går djævelsk stærkt på en meget afslappet måde.
Lyden er karakteristisk, firserinspireret, funky galskabspoprock, og dynamik og sangstruktur minder sine steder om storebrødrene i Figurines, som også repræsenterer Morningside Records. Det lever i aftenens koncert med stor opfindsomhed og tæmmet og siden løssluppen legesyge. Oh No Ono farer således ud i Søren Ryges digitalisbed og river hele balladen op ved rode. Dér står de på scenen med jord under neglene og ved udmærket godt, at det er noget lort. Far er både sur og skuffet, men de kan ikke lade være og tager de tæv, der måtte blive høstet på den konto.
Oh No Onos musik ville fungere perfekt som soundtrack til en skæv udgave af Sportslørdag, hvor Claus Borre optræder på slap line med heliumballoner, og Ipswich laver en milliard selvmål i samme kamp.
Således fyldt af galskab, slagbas, humor, rig koklokke og en suverænt støjende afslutning lukkede Oh No Ono SPOT for Officerspladsens vedkommende. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
