Det må være årets og landets bedst bevarede urbane musikalske hemmelighed, der entrede scenen i Ridehuset denne fredag aften.

Tekst: Anne Ingevold. Foto: Thomas Larsen.

”Hvor mange tør vædde på, at Nomadix om to måneder fra i dag fortsat står uden pladekontrakt?” Udfordringen sparkes ud i salen af Ridehusets konferencier, og der er ikke mange – faktisk kun en enkelt - der tør tage væddemålet. Hvilket på ingen måde er overraskende efter 45 minutter i selskab med Aisha Ahmed Thorsen og Søren Kabu Osansey, der sammen udgør duoen Nomadix. En urban spire, der nok skal formå at slå rod i løbet af den kommende tid.

Nomadix spænder musikalsk fra rå rap til soulfyldt og følt sang. Altsammen leveret af Aisha Ahmed Thorsen, den kønne dansk-somaliske pige, der i Nomadix fungerer som både sanger, rapper og sangskriver, og som tidligere har leveret backingvokal til blandt andet Savage Rose og Catbird. En finger med i spillet har naturligvis også den dansk-ghanesiske bassist, Søren Kabu Osansey, der også fungerer som sangskriver, men i høj grad skal have credit for de solide produktioner, der er fængende, funky og med denne helt særegne lyd, der gør Nomadix til noget særligt. Aisha er dog unægtelig den, der stjæler billedet, når hun er på scenen, og legende let leverer det ene groovy og funky nummer efter det andet. Især hendes rap glæder mig, da det er en sjældenhed at høre en pigerapper - og i særdeleshed at høre én, der kan sit kram. Pigernes største problem indenfor rap har længe været deres flow, der af uransagelige årsager har hængt fast i en tid, hvor det var moderne at hænge sin sweater over skuldrene en lun sommeraften, og man havde kvaster på skoene. Det problem har de mandlige rappere for længst lagt fra sig, og pigerne er nu for alvor ved at komme efter det.

Syv numre nåede Nomadix at levere i selskab med yderligere tre musikere, inden salen blev udfordret til et væddemål. En tur gennem et spændende musikalsk landskab, med ligeså interessante tekster. Nomadix’ bindestregs-danske baggrund er tydeliggjort i deres tekster, der behandler emner som integration og flugt. Men der er naturligvis også plads til en sang om kærlighed. Og hvorfor skulle der da ikke være plads til en sang om kærlighed - for hvor var vi uden den? ”Track You Down” er Nomadix’ bud på en sådan og det nummer var, sammen med ”DJ On Crack”, aftenens bedste.

Nomadix leverede en superb koncert, og det skal være spændende at se, om det vil være konferencieren eller manden fra salen, der om to måneder er blevet en øl rigere.