ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

Nicolai Funch - ARoS, lørdag
ARoS faldt i snak imens Nicolai Funch spillede helt nyt materiale skrevet i dagene op til hans optræden på SPOT.

Tekst: Anja Følleslev. Foto: Rhonda Poulsen.


Nicolai Funch er som en helt ny mand, efter han har været tre dage på sangskriver-workshop med andre nordiske sangskrivere i dagene op til SPOT. Hans ni sange lange sæt var tæt pakket med numre, han har skrevet inden for den sidste uge. Et meget modig træk, som også viste nye sider af Nicolai som sangskriver.

Nicolai insisterede på at tale engelsk, og fortalte rørende historien om de første fire sange. Han skrev dem alle natten til torsdag, da han netop var hjemvendt fra den nordiske sangskriver workshop. Inspireret af en af de svenske deltagere, som har skrevet et helt album på en uge under en nyforelskelse. Nicolais mor er gået bort for nylig, og de fire første sange er skrevet til hende. Sangene var meget forskellige, og viste en anden side af Nicolai. Han sang dem med indlevelse og hjerteligt, men han havde ikke det samme overskud til at få publikum med som han plejer. Hans udadvendthed blev vendt indad.

Det er meget modigt at spille helt nye numre til en SPOT-koncert. Specielt så mange, for syv ud af ni sange er skrevet i løbet af de sidste fem dage. Om det er godt eller skidt, er svært at forholde sig til, for ved at spille nye sange viser han, at han er inspireret og produktiv, og det vil måske imponere nogen. Men samtidig er der store chancer for, at hans allerede eksisterende fanskare vil være skuffede over ikke at få et par de potentielle hits fra hans debut album ”Hooked”.

Midt i sættet inviterede Nikolaj den svenske sanger og sangskriver Maia Hirasawa på scenen for at spille en fælles skrevet duet. Igen et islæt fra den nordiske sangskriver workshop. Hun fik Nikolaj til at stråle, og hun fik publikums til at fokusere deres opmærksomhed mod scenen igen.

Efter endnu et par nye sange fandt Nikolaj trods alt plads til et nummer fra ”Hooked”. Men det var, som om publikum havde givet slip, og imens han stod og brillerede med ”Every Time She Cries”, talte folk resten af tiden væk.

Nicolai besidder et kæmpe talent, men denne aften på SPOT virkede han ikke helt så hjemmevant, som han plejer på en scene.

 








Mail til ROSA