Det anmelderroste band skuffede under meget svære forhold

Tekst: Rasmus Ardahl. Foto: Tilde Juul

Forleden læste jeg, lettere chokeret, at Larsen & Furious Jane kun har solgt et meget begrænset antal af deres seneste album, trods det faktum at de i 2005 var det næstbedst anmeldte band efter Mew. Der skal hermed straks lyde en appel til alle om straks at få investeret det fremragende ”Tourist With A Typewriter” og dernæst få oplevet bandet live, for der er de normalt lige så fremragende. Bare ikke i aften, hvilket dog langt fra kun var deres egen skyld.

Kunstbygningen danner normalt den smukkeste ramme af alle på SPOT festivalen, og med udstilling af Søren Solkær Starbirds rockportrætter i koncertsalen var betingelserne faktisk for optimale. I hvert fald har jeg sjældent oplevet så dårlige manerer hos et koncertpublikum, der med konstant small talk mere lød som var de til fernisering, end til koncert. Ærgerligt for os andre og for musikken, hvis mange rolige passager på det nærmeste druknede i støj.

Larsen og co. er et meget ambitiøst projekt med ikke færre end 9 mennesker på scenen, til at udføre frontmand Larsens americana-inspirerede kompositioner. Koncerten bød på numre fra begge meget roste plader, samt en enkel ny skæring. Desværre var lyden især i starten meget dårlig og især vokalerne var så uldne og det kunne derfor være vanskeligt at tyde hvad der blev sunget og sagt.

Og netop kommunikationen mellem frontmand Torsten Larsen og publikum var langt fra optimal. Hvor man savnede nogle anekdoter om de historiefortællende sange fik man i stedet en negativ attitude der kappede forbindelsen med lytterne midt over. Muligvis var frontmanden påvirket af de svære betingelser og det virkede mest som om bandet manglede en plan B.

Højdepunkterne var numrene fra det seneste album, ”Art Director” og titelnummeret ” Tourist With A Typewriter”, hvis dramatiske klimaks sad lige i skabet. Til gengæld savnede man flere numre fra samme album, navnlig hittet ”Unsuccesfull” samt ”Put the Dead on Parade”, men 40 minutter er ikke længe og Larsen har et efterhånden stort katalog at vælge fra.

Larsen & Furious Jane er på deres album mestre i komplekse arrangementer med mange lag og en fyldig instrumentering. Disse talenter blev desværre ikke overført live, hvor lyden slet ikke gav plads til alle. To violiner og i nogle numre fire guitarer virkede nu også en smule som overkill og ingen af musikerne skilte sig derfor for alvor ud fra den mættede helhed.

Nok lykkedes det ikke i denne omgang for Larsen & Furious Jane at udmærke sig, men ordren om at investere i bandets album står ved magt! Jeg glæder mig til næste koncert, forhåbentlig under forhold der yder musikken mere retfærdighed.