 |
|
|
|
Publikum fik en heftig tur i høet, da Kira spillede en høj og stærkt rykkende rockkoncert
Tekst: Filip Granlie. Foto: Frederik Arhøj.
Konferencieren på Spots scene i Ridehuset introducerede Kira And The Kindred Spirits ved at fortælle, at bandet på tre år har begået tre plader og spillet hundrede koncerter. Disse hundrede koncerter har sat sig solidt på sidebenet, for Kira And The Kindred Spirits har tydeligvis tjek på fløden og lod sig ikke skille og slå ud af en del lydproblemer i det første nummer.
Kira And The Kindred Spirits har en fyldig, autentisk lyd og spiller amerikansk inspireret, generisk rock med landlig idyl. Sangene er lidt ordinære og ikke rigtig spændende på plade, men med den særdeles nærværende liveenergi blomstrer de op, og de ville falde naturligt ind som soundtrack til en roadmovie, der endnu ikke er lavet. Idésøgende manuskriptforfattere skal vide, at filmens plot er klassisk og rummer lige dele sex, desperadoer, en tørløben tank og tilsyneladende endeløse ørkener. Som hovedperson har Kira en kraftfuld og imponerende stemme, der dog har det med at vibrere lovlig voldsomt. Dertil er det et væsentligt og uimodståeligt aktiv for hende, at hun besidder en (næsten) intimiderende seksuel autoritet. Av.
Rune Kjeldsen på guitar spiller en nøglerolle. Han har en fantastisk kras tone og spiller højt, ugenert og maskulint og ryster rystende og rystede guitarsoloer ud af fingrene. Rune Kjeldsen er måske Danmarks bedste – kendte – guitarist i øjeblikket og lyder som noget nær en lykkelig kombination af Tom Verlaine fra Television og Neil Young.
Publikum syntes hengivne, og der forekom endda et umotiveret og besynderligt crowdsurf, men forkælede af dagens godter havde de en uretfærdigt sparsom applaus tilovers, da brødteksten var fortæret. Konferencieren fik heldigvis sparket lidt liv i hænderne, så Kira And The Kindred Spirits kunne give én til sang til en af aftenens bedste koncerter.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
