Udyret var gemt væk da skønheden Kappel kiggede forbi.

Tekst: Anja Følleslev. Foto: Rhonda Poulsen.

Karina Kappel havde ladet det fornemme selskab (blandt andet Chris Minh Doky & Kasper Villaume) fra hendes debut album ”So Secret” blive hjemme og indtog Aros-scenen alene. Et debut album som er blevet karakteriseret som en absolut lovende.

Kappel lagde godt ud med at fortælle lidt om sig selv og om hendes selvkomponerede sjælere, og kompenserede for konferencier Nikolaj Christensens ultra korte introduktion. Hendes sødme i udtryk og stemme, blev ikke lagt på hylden da hun begyndte at synge. Hendes stemme var kraftfuld, men stadig fornemmede man en lille pige bag melodierne, der desværre lignede hinanden alt for meget.

Modigt spillede hun ”Sleeping like an Angel”, som er et nummer Kappel skrev som 13-årig. Utroligt flot nummer, som viser at hun allerede i de første teenage år havde gode evner som sangskriver. Utroligt hvor veludviklet hendes evne til lyrik var i så tidlig en alder, hun har et stort sprogligt overskud, som nok bærer præg af at hun er datter af en diplomat og er opvokset i udlandet og brugt engelsk fra helt lille. Teksten handler om det at være forelsket for første gang, og selv om emnet kan virke lidt naivt, så var teksten autentisk, og holdt stadig her 10 år efter den blev skrevet.

Skal Kappel sammenlignes med nogen er det nok Norah Jones, og Kappel har også en smuk og alsidig stemme. Hun har soul og jazz i stemmen. Men hun virker som om hun endnu ikke har fundet sit helt eget holdepunkt, eller sin helt egen stil endnu. Udsendende mæssigt ligner hun en rigtig soul diva, og der skal en hel del mere drive og attitude til før hun kommer til lyde som en soul diva.