 |
|
|
|
Rå men rodet performancekunst
Tekst: Lisa Reschefski
Hun har blandet blod med Danmarks Radios big band iført dannebrogsburka og har tegnet med mikrofon på scenen. Forventningerne var derfor høje, da den prisbelønnede sangerinde fredag aften gæstede årets SPOT festival i Musikhusets store sal.
Koncerten, der strakte sig over 50 minutter, var en interessant musikalsk og visuel oplevelse, og Jomi Massages musik beskrives bedst som et kludetæppe af melodiøse og emotionelt udleverende lydpræstationer, kendetegnet ved en faretruende kombination af sensuel skrøbelighed og en overvældende bidsk og barsk aggressivitet.
Desværre var der ikke meget bid i aftenens koncert, og den intense spænding i numrene, punkterede i mellemrummene, og gjorde koncerten til en ambivalent, usammenhængende bid for bid-oplevelse.
Musikalsk udmærkede aftenens koncert sig dog med samspillet mellem de tre musikere på scenen, som trods den beskedne opsætning leverede et overbevisende sæt, vekslende mellem skrøbelige melodier og skingrende klangflader med Jomis kraftfulde og meget udtryksfulde vokal som den dominerende faktor i lydbilledet.
Aftenens koncert med Jomi Massage aka Signe Høirup Wille-Jørgensen var en oplevelse ud over det sædvanlige SPOT-repertoire, men levede trods potentialet og tidligere koncerters lovende performances ikke helt op til forventningerne. Sangerinden, som normalt har en udstråling så vibrerende som det massageapparat, hun er opkaldt efter, virkede desorienteret og efterlod undertegnede med en lidt rodet koncertoplevelse.
Signe Høirup Wille-Jørgensen vokal/guitar
Luke Sutherland guitar/violin
Tobias Lange trommer
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
