 |
|
|
|
Oplagte og upåklageligt velspillende – I Got You On Tape leverede en overlegen SPOT-præstation.
Tekst:: Signe Bønsvig Wehding. Foto: Kristoffer Amlani Ulbak.
Man kan råbe Bowie, Joy Division og Interpol lige så tosset, man vil, men før eller siden opdager man, at I Got you On Tape (IGYOT) er deres egne.
Den smukke monotoni, som på albummet godt kan miste sin skønhed i længden og blot være monoton, viste sig i aften at kunne holde sig sprællevende et sæt igennem, når pladsen er der til impro, lange outroer og maksimal udnyttelse af instrumenter og talent.
Sidst undertegnede anmeldte IGYOT, var det med en klage over manglen på scenetryghed. Den kan jeg få lov at sluge nu. I aften i Århus håndterede hver og én i bandet deres instrument, som om de aldrig havde gjort andet, gulvet lå godt under fødderne, og de fik holdt hele sættet tight. Forsanger Jacob Bellens var i et herligt humør (hvilket ikke er nogen selvfølgelighed) og publikummet i Ridehuset var en god blanding af kendere og imponerede førstegangs-lyttere. Det var en god aften at lære IGYOT at kende på.
Der var to nye numre på programmet – "Hammertime" og "Sound of My Bell" – begge tegn på, at næste album kommer til at sparke en lille smule hårdere til trommer og bas og sætte guitarerne op i gear. Behagelige brud med det til tider ensformige melodiarbejde.
Tekstuniverset hos IGYOT er fantastisk og en af bandets absolutte forcer. Det dystre, fortvivlede hænger uløseligt sammen med humoren – som ikke mindst kan spores i de, i alle numre nærværende, referencer. I det nye nummer "Sound of My Bell" formår Bellens at synge "perhaps, perhaps, perhaps" som en fuldstændig selvfølgelig del af teksten.
Når alt er lagt sammen og gjort op, skal stjernerne drysse ned over IGYOT for en af festivalens bedste koncerter. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
