 |
|
|
|
Synkoperede beats og elektronisk larm. Heidi Mortensen leverer vellykket fusion mellem skæv electronica og ekspressiv performance.
Tekst: Thomas Borre. Foto: Jan Chrillesen.
Lidt uden for SPOT-festivalens hovedområde finder man Svalegangen, der til dagligt fungerer som teater. På scenen står Heidi Mortensen – one-woman-band - i klædt slips og malet skæg. Den androgyne tone er slået an! Fremmødet til koncerten er ikke imponerende, men beliggenheden og tidspunktet er heller ikke til hovedpersonens fordel. Dertil kommer at Heidi Mortensons musik hører til i den skæve og eksperimenterende ende af festivalens program. Og dette var faktisk koncertens styrke.
Heidi Mortensens debutalbum ”Wired Stuff”, der udkom sidste år på hendes eget label Wired Records, bød på en smeltedigel af støjende og synkoperede udskejelser, og det er disse hun udfolder på scenen akkompagneret af laptop, et lille Casio keyboard og en sampler.
Heidi Mortens indleder koncerten med nummeret ”Just Know” og selvom hun er mutters alene på scenen, så fylder hun godt i rummet. Et særegent mix mellem musikalsk legestue og performance udspiller sig foran et voksende publikum, som – i bedste Hess Is More stil - får lov at spille med på et omdelt keyboard. På nummeret ”Just Shut Up And” (Kiss Me, red.) smider tomboy-sangerinden bukserne og Heidi Mortensen formå faktisk på subtil vis at blande underspillet humor med prætentiøs og eksperimenterende electronica. Særligt hendes lille live sample intermezzo var interessant og på trods af et minimalistisk setup fungerer koncerten særdeles fint, selvom om ikke alle kompositioner var lige vellykket.
Koncerten afsluttes med nummeret ”Tigersangen” og Hedi Mortensen deler – i interaktionens hellige navn – stjernekaster ud til publikum, mens hun ifører sig en tigerhue af plys. Efter den knap 40 minutter lange koncert føler man sig ganske stimuleret og mens duften af afbrændt ’fyrværkeri’ breder sig i salen forsvinder publikum....en særpræget og charmerende musikoplevelse rigere.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
