 |
|
|
|
Den fyldte teatersal fik en koncert med så meget energi, at bandet burde dopingtestes.
Tekst: John Fogde. Foto: Jan Chrillesen.
Man kunne måske have regnet ud, at der var en del mennesker, der lørdag eftermiddag ville bevæge sig mod Svalegangen for at høre epo-555. Men at Rosenkrantzgade et kvarter inden koncertstart var pakket med forventningsfulde mennesker, der stod i kø for at komme ind og synge med på sange fra albummet ”Mafia”, havde de færreste nok alligevel forventet.
Svalegangen er som bekendt et teater og ikke det sted, der ofte byder på rockmusik. Men deres teatersal fungerede faktisk ganske glimrende som spillested, og selvom det er blandt de større spillesteder på festivalen var lokalet fyldt ganske godt ud koncerten igennem.
Epo-folket var kommet den lange vej fra Sydtyskland, men var hverken påvirket af jetlag eller rejsetræthed. Tværtimod virkede de enormt veloplagte, og fra åbningsnummeret ”Tess La Coil” virkede de oprigtigt glade for at være tilbage i Århus. Koncerten igennem blev der primært budt på sange fra det seneste album, men mod slutningen hev bandet både ”Dakota” og ”Le Beat’s On Fire” op af posen. Ind imellem de to sange kom ”Hyperschlieb”, der ikke bare er det bedste nummer på ”Mafia”, men også klart stod ud som det bedste til koncerten.
Bandets sofistikerede indie-pop spilles ofte over pre-indspillet materiale, der afvikles fra en bærbar, hvilket flere gange gav trommeslager Ebbe Frej mulighed for at spille rytmeguitar. Faktisk stod Frej for den mest positive oplevelse koncerten igennem. Udover at være utrolig dygtig teknisk trommeslager spillet han med en sjældent set energi, der dog desværre medførte, at han smadrede skindet på sin lilletromme sidst i koncerten. Det afførte en pause, hvor der skulle findes en ny lilletromme, som sanger Mikkel Hansen udfyldte med et lille improviseret intermezzo. Trommesættet kom dog på banen igen, og bandet kunne lukke af med sangen ”Sophia”, der er hentet fra debuten ”Dexter Fox”.
De mange fremmødte fik en forrygende koncertoplevelse, hvis eneste skønhedsfejl var de konstante kommentarer til lydmanden om monitorproblemer. Men derudover var dette en fantastisk gennemgang af de bedste sange fra ”Mafia”, der når året er omme bør figurere på folks liste over årets bedste danske album. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
