 |
|
|
|
Doí åbnede for et sofistikeret og kontrastfuldt lydunivers, men musikken lukkede sig lige lovligt meget om sig selv.
Tekst: Anna Thaulow. Foto: Frederik Arhøj.
Doí er upcoming band, der efter flere år i London nu udgiver deres debutalbum herhjemme til september. Genren er svær at definere, men sangene er storladne, forfinede og sat sammen af mange forskellige instrumenter og sløve klangflader, som man kender det fra bl.a. islandske Sigur Rós.
For første gang kunne SPOT præsentere det danske orkester i Kunstbygningens flotte kælderlokale, hvor glasloftet hælder lyset ned til rummet under jorden. Et velvalgt kontrastfyldt sted for bandet, der netop blander det lyse og mørke, sure og søde med stor kunstnerisk selvbevidsthed.
Numrene blev fremført med forbavsende underspillethed, og musikkens sfæriske åbenhed afspejledes ikke helt i orkesterets show. Som lytter kunne man undre sig over, om musikerne monstro havde glemt den entusiasme og gnist, der må have været drivkraft for et så ambitiøst og gennemarbejdet projekt. Enkelte numre fik dog lov at folde sig ud i fulde, frie former, og bl.a. var nummeret “Missing” fra EPén “In the unlikely event of loss in cabin pressure” en ren fornøjelse at lægge øre til. Her genfandt orkesteret noget af den tabte intensitet og stille energi, der ellers er deres kendetegn på pladen.
Doí fik ikke markeret sig som noget udpræget live-orkester. Dertil var de for indadvendte. Det havde været til koncertens fordel, hvis bandet af og til var kommet ned fra de atmosfæriske højder. Dér hvor scenekanten og publikum venter. Inden da skal det blive godt, at få købt deres plade og fortabe sig i numrene bag et par fintfølende høretelefoner. Det fortjener de.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
