 |
|
|
|
Omgivelserne var både forudsætning og hæmsko for Diefenbach, der spillede en æstetisk eksplosiv støjpop-rockkoncert i Musikhuset.
Tekst: Filip Granlie. Foto: Michael Boe Laigaard.
Musikhusets Store Sal udgør en kompetent ramme om en rockkoncert for det siddende publikum, hvor både det visuelle og det auditive kan blive dyrket til fulde. Det var også tilfældet med salens Diefenbach-koncert, hvor lyden var en lille smule for lav, men ellers tiptop, og hvor lyssætning og bagscenelærredets filmklip med demonstrativ tydelighed understregede koncertens samlede udtryk.
Der var således ikke andet i verden at ønske sig, da Diefenbach entrerede og satte i gang med ”The Rocket”. Publikum blev ønskværdigt og overvældende blændet af spots fra scenen og en dejligt støjet ledsagelse til det melodiske omkvæd. I dét lys optrådte Diefenbach som lydlige silhuetter.
Koncertens strålende elegance udmøntede sig i et musikalsk epos, der kom hele vejen rundt i billedlandskabet: Der var urban nattestemning fra en højbane, solopgang med måger og til den stærke ”Mechanical” var der langsomt gengivet kølvand fra en katamaranfærge, som ved sangens afslutning var i fuldtempo.
Alt var perfekt. Konsekvent og flydende spillede Diefenbach deres fantastiske sange, der vil få enhver Beatles-fan til at vende sig i graven, og med nye pile gennemborede de de pile, de i forvejen havde sat i bullseye. Alligevel var der en fjer, der manglede.
At se sådan en æstetisk fuldendt sædekoncert, smuk i øret og i øjet, er en intellektuel disciplin. Det er helt i orden, og det handler om at sætte sig tilbage og nyde det, men det kræver mere omstillingstid end de fyrre minutter, som Diefenbach var blevet tildelt. Således savnede koncerten fysisk aktivitet.
At sidde ned var den overrumplende præmis, og klimaks blev således den ordinære koncerts sidste nummer ”Glorious”, som blev flankeret af et fremragende alternativ til den sædvanlige musikvideo: Et æstetisk resumé af et amerikansk bilvæddeløb, som inkluderede frække overhalinger og et spektakulært styrt. Til "Glorious" rejste publikum sig, og der blev rykket og klappet, og koncerten fik den afgørende glød.
Som ekstranummer afrundede Diefenbach en sjældent smuk koncert med en ny sang, ”You´re My People”. Spejl. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
