 |
|
|
|
Blue Foundation balancerer farligt på grænsen mellem kraft, støj og følsomhed i liveopsætningen, der får et ekstra spark med fuldt band.
Tekst: Peter Elsnab. Foto: Jacob Dinesen
Der er sket meget med kunstnerkollektivet Blue Foundation, siden det for seks år siden for første gang dukkede op på den københavnske musikscene.
Den blide, stemningsfulde trip hop er lagt på hylden til fordel for kraft, og selv numrene fra den noget hårdere ”Sweep of Days” fra 2004 får et spark i funderingen live, når de syv-otte mand på scenen periodevist nærmer sig stadiet for shoegazer eller endda hvid støj i et sammensurium af tunge beats, vredne guitarer, stemningsfuld trompet og elektronisk isenkram på overarbejde.
Et nummer som ”Wiseguy” fra debutalbummet fra 2001 er nærmest ukendeligt, som det fremtræder i ommøbleret tilstand med et tungt rockgroove. Noget af følsomheden og variationen går naturligvis tabt i bandets farlige balancering mellem kraft, støj og følsomhed, men Blue Foundation formår alligevel at holde sammen på konstruktionen. Fordi melodierne er stærke nok. Og Blue Foundation har mange stærke melodier.
Måske ikke uafrystelige som det stærkeste fra Massive Attack eller Tricky men smukt og stemningsfuldt. Fredag aften i et fyldt Musikhuset, hvor midtergangene måtte tages i brug, indtil sikkerhedsfolkene greb ind, var det svært at spore det svage nummer i det time lange sæt, der samlede op på bandets karriere så langt.
Den karriere har tilsyneladende godt fat i gymnasiepublikummet, der fyldte salen, mens det var sværere at få øje på de branchefolk, der skulle stå klar med den store check. Med Kirstine Stubbe Teglbjærg med den lyse sfæriske vokal i front og DJ Tatsuki på scratch er der ellers karakter nok over bandet til at være interessant for andre end danske gymnasieelever.
Og når poeten, rapperen, MC Jabber lægger dyster poesi med et skær af Tricky-paranoia over de tunge beats på ”Ricochet” og ”Voices” er det mere end bare pæn, elektronisk musik spillet rocket. Et skær af dysterhed er altid smukt til et band, der spiller ud til grænsen af egen larm-formåen uden at miste grebet.
Med EP’en ”Dead People’s Choice” har Blue Foundation gjort rent på harddisken og arbejder nu på den næste plade, der efter liveopførelsen at dømme går i en endnu hårdere retning. Og publikum kunne lide den hårdere drejning. Både med fint engagement undervejs og med stående bifald efter en times flot kraftudfoldelse.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
