 |
|
|
|
As We Fight sejrede med energi og variation over omstændighederne på festivalens anden dag.
Tekst: Roy Fogde. Foto: Jacob Dinesen.
Det er næppe nogen hemmelighed, at heavy folket i reglen er nattemennesker, og det var derfor næppe på papiret nogen drømmetjans for Fredericias fineste, As We Fight, at skulle spille lørdag eftermiddag kl 14. Det var da også ildevarslende at troppe op i Ridehuset 10 minutter inden koncertstart, hvor kun en håndfuld unge mænd stod i baren og forsøgte at bekæmpe deres tømmermænd med Kildevand og Gajol-shots. Heldigvis dukkede der i sidste øjeblik cirka 150 publikummer op, og de kunne så glæde sig over at få lov at se en af festivalens bedre koncerter.
As We Fight er, som navnet måske kunne antyde, et band, der ser det positive i en udfordring, og sekstetten virkede også overmåde oplagte til trods for omstændighederne. Det er nok præcis dén energiske tilgang, der vandt dem hæderen som Årets Danske Liveband til Danish Metal Awards 2005.
Bandet blev fra scenen præsenteret som hardcore/deathmetal, hvilket nok er noget af en forenkling af gruppens stil, da deres største force er diversiteten i deres udtryk. Medlem for medlem er As We Fight en broget flok, hvilket musikken også bærer præg af. Genremæssigt kan man godt høre indflydelsen fra svenske bands som The Haunted, dog uden helt at komme op på broderfolkets niveau af guitarekvibrilisme. Til gengæld har de to esser på hånden i sangerne Jason Campbell og Laurits Medom, der, hvis man slår det lidt firskårent op, tager sig henholdsvis af klassisk dødsmetal-growl og NYC hardcore-vokal, a la Sick of it All. Og så har de i den androgyne trommeslager Casper Sennenwald ikke blot et utraditionelt blikfang, men også en rasende dygtig trommeslager, som både spiller tight og varieret, men desværre forlader bandet efter deres næste show.
Koncerten bød både på gammelt og nyt, og ganske forståeligt for et band der har tourneret så meget, steg spilleglæden betragteligt på de nye numre, hvoraf sangen "Slay Your Firstborn" især giver positive løfter for deres kommende album. Indtrykket af koncerten var dog generelt meget positivt, og det eneste ankepunkt var således en lidt mudret guitarlyd, der godt kunne bruge lidt flere nuancer. Men hvis As We Fight fortsat kan holde det samme høje gear kørende, er det svært ikke at have store forventninger til dem. |
|
|
|
|
|
 |
|
|
