 |
|
|
|
Hårdfør sangfugl lukkede Aros ind i sin dystre, androgyne lærkerede
Tekst: Niels Nørgaard. Foto: Thomas Kjær.
Det var ikke den klassiske festivalscene, som dannede rammen om den svenske sangerinde Anna Ternheims første koncert på dansk grund. En lille forhøjning var samlingspunktet i det cafemiljø, som var kreeret i kunstmuseet Aros’ aula. Cafestemningen var dog ikke mere autentisk, end at flere folk fandt det passende at placere sig på gulvet foran scenen. Og det var heller ikke en klassisk songwritersangfugl, der traskede op på den lille scene, da klokken slog otte. Klædt i sort fra top til tå indikerede Anna Ternheim, at hun ikke bar den samme uskyld over sig som den traditionelle pige med guitar.
Uden at pippe så meget som et ”tak” satte hun gang i den fingerspillede intro til den fine popåbner ”My Secret”. Nummeret afslørede hurtigt, at Anna Ternheim både er en habil guitarist og har en smuk sangstemme, som ligger et ubestemmeligt sted imellem Andrea Corr og Lene Marlin. Men hvor klangen er fælles med de folkelige kollegaer, bevæger Anna Ternheim sig i et tekstunivers, der er lige så mørkt som hendes påklædning denne fredag. ”This town kills you when you’re young,” sang svenskeren i den fremragende ”Shoreline”, der ligesom flere andre sange bevægede sig i lesbiske og androgyne undertoner.
Svenskeren var generelt velsignet med et hengivent publikum, som gav hendes til tider spinkle sange plads til at vokse sig store og stærke. En enkelt mobilkvidrende finke fik dog spoleret introen til det første af to flygelnumre, ”To Be Gone”, der ellers viste en lovende lighed med Tori Amos. Anna Ternheims sange klarede sig flot med den enkelte instrumentering, men som det nødvendigvis må være tilfældet, når en uprøvet solist betræder ny grund med ukendte sange, undgik melodierne ikke helt at antage en anelse ensartethed.
Set i lyset af dette var det ironisk nok, da den medbragte iPod begyndte at frembringe dystre og dubbede beats, at koncertens eneste stik i siden indfandt sig. En tung og melankolsk version af David Bowies klassiker ”China Girl” fandt aldrig rigtig vej til hjertet, men satte endnu en streg under Anna Ternhiems leg med det tvekønnede. Afslutteren ”Follow You Tonight” trak dog niveauet op og sørgede for at publikum gik fra Aros med en klar erindring om, at Anna Ternheim er en pige med potentiale, som man skal holde et vågent øje med i fremtiden.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
