ROSA

SPOT

MXD







NYHEDER
PROGRAM &
TIDSPLAN
BANDS
ANMELDELSER
SEMINARER
ÅBNINGSAFTEN
SPOTCAST
MYSPACE.COM/
SPOTFESTIVAL
INFO OM SPOT
INFO-KORT
KONCEPT
SPOT I ORD
BILLETSALG
SÆRTILBUD:
REJSE, BILLET & HOTEL
DSB WILDCARD
KONTAKT
TEKNIK
SPOT HISTORIE
NYHEDSBREV
SAMARBEJDS-PARTNERE
FRIVILLIGE
RIS / ROS

Animal Alpha (NO) - VoxHall, fredag
"I´ve fallen down, my nose bleeding badly”.  herfra skal lyde et kjempe tak for blodtuden til Animal Alpha.

Tekst: Jan Jørgensen. Foto: Jonas Jacobsen .

 
Min første ølslørede anmeldelse af Animal Alpha lød i sin enkelhed:
”Hvis du betragter dig selv som fan af velspillet og original HÅRD rock, og du ikke står i køen foran pladebutikken den 6/6-06 for at få din egen kopi af ”Pheromones” må du være idiot."

Men hvad får en anmelder til sådan at stritte om sig med skældsord og afstumpede erklæringer?
Bæstet hedder Animal Alpha, og man må medgive dem, at der er noget om snakken. Det er både dyrisk og afsindigt alphaagtigt.

Med et t u n g t drive, lavaspyende riffs og en fortryllende crazy ass chick i front, hvad kan gå galt?
Animal Alpha spiller hård rock, der sømløst kombinerer kompleksiteten fra heavy metal med primalrockens dunkende hovedåre, som så mange sigter efter, men ikke rammer. Læg hertil en vokal der spinder som en jazzkilling og skriger som en hard core los. Frontfigur Agnete Kjølsrud er den perfekte skarpslebne kanyle, der hviskende, brølende, crowd surfende og cigarrygende fik publikum til at hilse det hårde rockfix yderst velkomment. Hvordan man kan være så grum og sexet på en gang er mig en gåde?

De øvrige bandmedlemmer blev klart overstrålet, men ikke gemt væk bag den smukke galning, og det samlede indtryk af et band,der kunne deres materiale helt ind til benet, var monstrøst. Supervelspillet, voldsomt meget attitude og en tæft for den gennemtænkte rockkomposition bragte Animal Alpha helt op i det røde felt. De blev på scenen i Voxhall til en velourbelagt kødhakker, der hakkede publikums eventuelle forbehold til mos.

Husk 6/6-06, ellers ved du godt hvad du kan føje til dit visitkort, ikke?

 








Mail til ROSA