 |
|
|
|
Ridehuset åbnede SPOT med en vellykket fusion af rytmisk og klassisk musik
Tekst: Ole Rosenstand Svidt, GAFFA.
Under overskriften Up-Pop Classik stod SPOT-festivalens åbningsaften i Ridehuset på møder mellem rock og klassisk musik. Konceptet er et samarbejde mellem fire europæiske festivaler: SPOT, Eurockéennes (Frankrig), Les Nuits Botaniques (Belgien) og initiativtageren Benicassim (Spanien). En solist/gruppe fra hvert land medvirker ved de respektive festivaler med egne numre, men i ny-arrangerede udgaver udført med klassisk besætning fra det land, hvor festivalen afvikles. I Danmark var det Ensemble MidtVest, der akkompagnerede Teitur (Færøerne), Venus (Belgien) og Sunday Drivers (Spanien). Franskmændene havde desværre meldt afbud til SPOT.
 |
Un-Pop Classik - Teitur i Ridehuset, hvor han blev
akkompagneret af Ensemble MidtVest.
Foto: Michael Ersted.
|
Teitur
Teitur havde fået æren af at åbne Ridehuset. Kun iført først sin akustiske guitar og senere et opretstående klaver fremførte han tre afdæmpede sange til et overraskende tavst og lydhørt publikum. Smukt som vanligt, med Teiturs lyse og klare stemme i front. Og næsten endnu bedre blev det, da Ensemble Midtvest entrerede scenen med fem strygere og senere to blæsere og en slagtøjsspiller. Mange af sangene på Teiturs nye album “Stay Under The Stars” er i forvejen forsynet med formfuldendte strygerarrangementer, og de fungerede fint live, selvom de så var stort set uændrede i forhold til studieversionerne. Koncerten understregede, at Teitur er en sangskriver af internationalt format. Så han kunne godt tillade sig, gemt bag en vis fnisede ironisk distance, at sige, at hans sang “You Get Me” var den bedste ballade, der nogensinde var skrevet i rockhistorien. En erklæring, der tilmed blev fremført på både dansk og engelsk, og kun var en moderat overdrivelse.
Un-Pop Classik: Venus (BE) og Ensemble MidtVest.
Foto: Morten Rygaard.
|
 |
Venus
Herefter var det tid til et veritabelt musikalsk stilskifte. Belgiske Venus stillede op som kvartet, med en forsanger iført skjorte, vest, slips – og nederdel og militærstøvler. Et godt billede på gruppens musik, der på den ene side er æstetisk og smuk, blandt andet takket være den heftige brug af violin – gruppen har en fast violinist – og på den anden side har en mørk understrøm, der blandt andet kommer til udtryk i de støjende og dissonante guitarpassager og sangerens alvorsfulde vokal, der gav undertegnede associationer til både Placebos Brian Molko og Nick Cave.
Efter ligesom Teitur at have spillet tre numre uden ensemblet fik Venus strygerne og blæserne ind på scenen, og det satte en streg under Venus’ småorkestrale, gennemarrangerede musik, hvor både heftige rocksange og ganske komplekse ballader vakte stor lydhørhed blandt publikum. Koncerten var Venus’ første i Danmark overhovedet – de må meget gerne komme tilbage.
|
Un-Pop Classik: The Sunday Drivers (ES)
Foto: Morten Rygaard.
|
The Sunday Drivers
Aftenen blev rundet af med spanske Sunday Drivers, der allerede havde Ensemble Midtvest med på scenen fra første sang. Sunday Drivers er en sekstet med flittig brug af både akustisk og elektrisk guitar og alsidige keyboardflader, og deres musik er en nærmest tidløs poprock med en fyldig, lys herrestemme i front. Gruppens sange har ikke opfundet den dybe tallerken hverken musikalsk eller tekstligt, men til gengæld er de næsten uforskammet iørefaldende og ofte særdeles dansable og fungerede ganske som hos Teitur og Venus fint i selskab med det klassiske ensemble. Sætlisten var nærmest en uafbrudt række af potentielle hits, og de fik da også sat god bevægelse i publikum, hvor en del dog syntes at kende gruppen i forvejen, selvom det var dens første besøg i Danmark. Sunday Drivers syntes da også at have lokket en hel den herboende spaniere og danskere med en fortid i Spanien til SPOT, heriblandt tilsyneladende en række udvekslingsstudenter. Og dansende, klappende og syngende takkede publikum af for en vellykket fusion af rytmisk og klassisk musik.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
