 |
|
|
|
Det var ikke de danske indie-kæledægger, men derimod de udenlandske indslag der imponerede på åbningsaftenen af den tolvte SPOT Festival.
Tekst: Lars Löbner Jeppesen.
 |
Elliott Brood var åbningsact på Officerspladsen
torsdag aften. Foto: Michael Ersted.
|
Elliott Brood (CA)
Efter at Lis Er Stille havde imponeret med deres indfølte blanding af det ømme og inderlige med det svulmende og atmosfæriske i Musikhuset var tiden inde til den canadiske roots-trio Elliott Brood der trakterede det noget grønne fremmøde med en herlig livlig omgang back-to-basis blanding af bluegrass, folk og country. Havde koncerten været programsat senere og var det fremmødte publikum en kende mere påvirkede af moonshine (eller hvad man nu drikker) var grundlaget lagt for en god omgang luft violin og impulsiv linedans, men i stedet blev det til en god omgang hæletrampen da de højpotentielle sange fra sidste års ”Ambassador”-album og tre-tommer ep’en ”Tin Type” blev leveret på højstemt banjo, stålstrengetguitar og simpelt trommesæt. Når man udsættes for så velklingende en variant af nordamerikansk bonderøvsmusik kan man kun græmmes over at danske bondetamper tilsyneladende kun har talent for at fremstille dansktop. Trods medlemmerne i Elliott Broods unge alder virkede musikken ikke fortænkt eller som en stiløvelse og ligesom hos de langt mere rockede Kings Of Leon bevidste de at man ikke behøver at være fra den gamle skole for at spille troværdig roots-musik.
Figurines - de danske kæledækker
blev mødt af publikums
genkendelsesglæde.
Foto: Jonas Jacobsen.
|
|
Figurines
De danske indie kæledægger er på vej til at få godt fat i det nordamerikanske publikum med deres kække nørdrock, og selvom man efterhånden har set bandet et hav af gange på dansk grund var det umiddelbart med en stor genkendelsesglæde at det nordjyske band blev mødt. Men efter en håndfuld sange stod der hurtigt klart at bandet simpelthen er nød til at diske op med en håndfuld sprit nye kompositioner hvis ikke de vil have at deres hjemmebanepublikum begynder at kede sig. Og rent musikalsk er det altså ikke nyskabende nok at der denne aften kunne præsenteres den nye bassist Mads Kjærgaard og en hjælpende hånd i form af Malthe Fischer fra Oh No Ono.
Holy Fuck (CA)
Sidste navn på udendørsscenen ved Officersbygningen var canadiske Holy Fuck der sidste år udgav et selvbetitlet debutalbum der indeholdt 50 minutters improviseret instrumental punket-electro med sigende sangtitler som ”Tone Bank Jungle”, ”Korg Rhythm Afro” og ”Casio Bossa Nova”. I live sammenhæng gør det fire mand store orkester sig også ud i improvisationskunsten, så der var ikke megen genkendelsesglæde, hverken for indehavere af albummet eller de få heldige der oplevede kvartetten da de forrige november gæstede København i forbindelse med at bandmedlemmet Brian Borcherdt med sit andet band, The Remains Of Brian Borcherdt, havde fået til opgave at varme op for Marie Frank. De fire mand havde taget opstilling med front mod hinanden og jammede sig på trommer, bas og alskens elektronisk legetøj frem til et dragende virvar af dansable ambiente flader. Siden sidste samme tide sidste år har Holy Fuck spillet over 80 koncerter verden over og den heftige turnévirksomhed har tydeliggjort at bandet er noget så sjældent som et sammenspillet improvisationsorkester.
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
